Personlig udviklingsgruppe for psykologer, psykoterapeuter & andre professionelle

Yoga, mindfulness & compassion - i feltet mellem krop & psyke

Goa, Indien

 

Hold 1 uge 42, 2019

Hold 2 i uge 15, 2020

 

Samtaleterapi, yoga, mindfulness, compassion, i feltet mellem krop og psyke

Målgruppe

Hygum & Kragh udbyder i samarbejde en personligudviklingsgruppe for psykologer på vej mod specialistgodkendelse, - også professionelle med anden relevant uddannelsesbaggrund fx læge, psykoterapeut, lærer el.lign. er velkomne.

Form

Kurset er erfarings– og oplevelsesorienteret og bygget op omkring meditationer, yogastillinger/flow, forskellige typer af øvelser, korte oplæg og gruppedialoger. Sigtet med kurset er udvikling af medfølelse, indre ro og balance – i os selv, for os selv og for andre.

Indhold

Kurset vil have fokus på dig som psykolog på arbejde – dit møde med klienternes smerte og lidelse – samt på dit forhold til dig selv. Lidt kliché-agtigt omtales personlighedens rolle i omsorgsfag ofte som det vigtigste arbejdsredskab. På kurset er din fortsatte udvikling af kærlig omsorg til dig selv i særlig grad i fokus. Kurset sigter mod at berige både dit kliniske arbejde og bidrage til at skabe større selvindsigt og indre balance – privat og professionelt.

 

  •       Vi vil lege med at koble kropslige erfaringer med sproglige bevidstgørelser
  •       Vi vil beskæftige os med hvad en kropslig tilgang til personlig udvikling gør muligt
  •       Vi vil undersøge, hvordan vi kan arbejde med forskellig yogastillinger for at fremme hensigtsmæssige følelsesmæssige tilstande med henblik på at berolige nervesystemet
  •       Vi vil undersøge, hvordan vi via yoga og meditation – dvs. erfaringer med det indre - kan transformere dette ind i et fællesskab – ligesom fællessang i kirken – så individet får en oplevelse af ikke at stå mutters alene med de svære ting livet til tider byder på
  •      Vi vil arbejde med forskellige former for meditation inspireret af mindfullness og mindful self-compassion samt typer af vejrtrækningsøvelser

 

Sådan kunne en dag på kurset se ud

08.00-10.00             Morgenyoga & meditation

10.00-11.00             Morgenmadsbuffet

11.00-14.00             Forskellige oplæg, øvelser, diskussioner, praksis

17:30-19.00             Aften meditation/mindfulness/self-compassion

                                - ofte på stranden til solnedgang

19.00-20.00             Aftensmadsbuffet

20.00-21.00             Aftenoplæg på retreatet - valgfri deltagelse

                                 (fx kirtansang, filosofiske oplæg el. film)

Samtaleterapi, yoga, mindfulness, compassion, i feltet mellem krop og psyke

Gruppeledere
Gruppen ledes af psykologerne Lone Hygum, godkendt specialist i pædagogisk psykologi og klinisk psykologi, og Lene Kragh, godkendt specialist i psykoterapi og klinisk psykologi.

Lone og Lene har gennem hele deres arbejdsliv være optagede af at medvirke til at skabe forandring for mennesker – både i organisatoriske og kliniske sammenhænge. Begge har brede praktiske erfaringer som psykologer bag sig – inden for undervisning/formidling/ledelse/undersøgelser/terapi etc.

Vi er begge optaget af feltet mellem krop og psyke og er begge yogalæreruddannede.

Det er mennesket før metoden, hvilket for os betyder, at vi er optagede af, at de problemstillinger som mennesker kommer med mødes åbent og nysgerrigt frem for at skulle tilpasse sig en bestemt teori og metodik. Vi står begge på et bredt fundament af narrativt/systemisk metode kombineret med Compassion Foucused Therpy, mindfulness og self-compassion samt yoga. Gruppeforløbet vil have det narrative som 'grundlagsteori' jf. Psykologforeningens krav.

Som undervisere er vi er legende og undersøgende i de forskellige metoder uden at give forrang og uden at være dogmatiske.

 

Omfang og opstart
Omfanget er 48 timer, der kan bruges til specialistuddannelse. Gruppen mødes 7 hele dage á 6 timer. De 7 dage i Indien og efterfølgende 1 dag, hvor gruppen møde i Roskilde på en intensivt opfølgningsdag (lørdag), hvor vi går i dybden med de erfaringer, vi har gjort os.

Der kan som udgangspunkt maksimalt være 12 deltagere i gruppen jf. nuværende regler for personlige udviklingsgrupper (januar 2019).

Gruppeforløbet kan søges godkendt til alle specialer/specialistuddannelser, da deltagelse i gruppen tæller i forhold til fælleskravene for specialistuddannelserne som 48 timers personligt udviklingsarbejde i gruppe (2.3).

 

Priser og retreat
Prisen inkl. retreat kr. 12.900,- pr person. (OBS! Eksklusiv flybillet, transport, visa & frokost)

 

Retreatet finder sted fra søndag til søndag – dvs. 7 nætter - på Ashiyana, Goa - https://www.ashiyana-yoga-goa.com/.

Vi møder søndag kl. 16.00, hvor programmet starter og slutter søndagen efter kl. 13. Morgen- og aftenbuffet samt vand inkluderet i prisen. Enkeltværelse er ligeledes inkluderet. En massagebehandling pr. deltager er inkluderet.
 

På dagen i Roskilde vil der være kaffe, te og sødt, men deltagerne skal selv stå for frokost.

 

Datoer hold 1

Uge 42, d. 13.-20. oktober 2019 – kurset starter søndag den 13. oktober 2019 kl. 16.00.

Ankomst på resortet i løbet af dagen - værelser står til rådighed fra kl. 14.00 samme dag.

Lørdag den 23. november 2019 i Roskilde kl. 9.00-16.00

Datoer hold 2

Uge 15, d. 5.-12. april 2020 - kurset starter søndag den 5. april 2020 kl. 16.00.

Ankomst på resortet i løbet af dagen - værelser står til rådighed fra kl. 14.00 samme dag.

Lørdag den 25. april 2020 i Roskilde kl. 9.00-16.00.

Tilmelding

Jeg tilmelder mig hermed personlige udviklingsgruppe for psykologer ved Hygum & Kragh.

Pris: 12.900 kr. (OBS! Eksklusiv fly/transport/visa/frokost)

 

Depositum:
Ved tilmelding skal overføres et depositum på kr. 6.450,00 kr.  til konto: Reg. nr.  4448 kontonr: 4776603708 eller mobilpay nr. 11504.

Deltagere optages i den rækkefølge som depositum indbetales.

 

Samtykke erklæring & betingelser

Jeg accepterer, at når jeg tilmelder mig dette kursus bruges data udelukkende til at udskrive faktura og lave deltagerliste, med navn, uddannelse, telefonnummer, mailadresse og adresse, som uddeles på kurset eller før på forespørgsel, således at kursisterne kan kontakte hinanden indbyrdes, hvis der er brug for det.

Se øvrige betingelser ved at klikke her (pdf).

Hold 1 uge 42, 2019
Hold 2 uge 15, 2020

Hvor skal regningen sende til?

Jeg har læst betingelserne