Individuel terapi / henvisning til psykolog fra din læge?

Jeg har ydernummer - og du kan derfor bruge din henvisning fra lægen til psykolog hos mig. Det betyder helt kortfattet, at jeg arbejder med alle de kategorier og årsager til at opsøge psykolog, der henvises til i ordningen. Du kan læse her, hvilke problemstillinger, der kan ydes offentligt tilskud til.

Hvis du ønsker en tid, kan du ringe eller sende mig en mail. Jeg har ofte ca. 7 ugers ventetid. Det beklager jeg. Jeg har brug for dit cpr-nummer for at kunne se og hente din elektroniske henvisning fra lægen på henvisningshotellet. Jeg behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.

Du kan bruge din henvisning til psykologhjælp fra egen læge hos mig i Ishøj - uanset hvor du selv bor.

Bemærk, at henvisningen fra din læge kun er gyldig, hvis psykologen modtager den senest 30 dage efter, at din læge har udstedt den.

Med en henvisning fra lægen får du tilskud til psykologbehandling. Tilskuddet dækker ikke hele beløbet, og du har derfor en egenbetaling (se din egenbetaling i kroner og øre her) Egenbetalingen afregner du med mig ved hver samtale (mobilepay nr. til 11504 eller kontant - husk lige penge), og resten afregner jeg med sygesikringen.